Klar til kamp! Basta!

Når jeg spilder min tid på at tage alle mulige ligegyldige personlighedstests på nettet, ender jeg altid som "krigeren" Ifølge nettets orakler står jeg med konstant skarslebne sværd - parat til at forsvare de svage, mine venner, min familie og alt det jeg tror på.

Nettet tager ikke fejl. Jeg er bestemt ikke konfliktsky - men jeg er til tider for dårlig til at slås for mig selv. Jeg har en tendens til, at kaste mig i kamp for forældreløse, min mand og mine medarbejdere - og i al polemikken helt glemme at vinde sejre til mig selv.

Men ikke mere. Jeg har kastet terningerne og er draget i krig på egne vegne. Det fylder mig med en følelse af mod og handlekraft (og en afgrundsdyb panik som jeg gør mit bedste for at ignorere)

Chaaaarge!

Flyttedag

Så skete det. Biksen skal flytte.
Efter en del år i skumle nordvest, rykker vi til september til fancy indre by. De fleste på arbejdet er top begejstrede. Jeg har aldrig hadet NV så meget. Om ikke andet er det autentisk. Men jeg er alligevel glad for at vi flytter.
De seneste måneder har været arbejdsmæssigt hårde. Finanskrisen har spist et par stillinger. Jeg har været tvunget til at fyre en pige i min afdeling - og resten af biksen har også strammet, en allerede tight, livrem ind. Det har kunnet mærkes på stemningen - den har været en tand trykket. Men nu vender det. For en flytning er en udrensning og en ny start... Jeg glæder mig! (På trods af det noia i at bo klods op af politigården)

Tre ting du ikke skal gøre til en jobsamtale

Jeg har efterhånden ansat en del mennesker. Det er nok derfor en god veninde har bedt mig om råd, før en jobsamtale. Jeg deler lige, de råd jeg gav hende, med resten af klassen.

Dont's:

1. Lad være med at spørge om løn til første samtale. Det får dig bare til at virke mere interesseret i pengene end i jobbet.


2. Tal pænt om tidligere arbejdspladser. Selvom din chef er psykopat, din løn stinker og du har så meget overarbejde, at du bruger mere tid sammen med Bent fra regnskab end din kæreste - så hold din kæft med det! Hvis du sviner din nuværende chef overfor fremmede - vil din kommende chef nok konkludere at du vil gøre det samme mod ham.


3. Ingen løgne. Næsten alle jobs kommer med tre måneders prøvetid - så det bliver nok opdaget hvis du ikke kan tale helt ligeså meget Hindi, som du har påstået.
   

Do's

1. Vær kritisk. Vi vil allesammen gerne score ham der ikke vil ha' os - og det gælder også for arbejdsgivere. Første samtale handler også, om at du skal lure, om du overhovedet vil have jobbet...


2. Vær konkret med hvad du kan. Hvis du f.eks. kan optimere budgetter, så kom med specifikke tal fra en tidligere stilling.


3. Tal roligt (de fleste af os har et forvirret, hektisk, sludremonster indeni - hold det indenbords)

...nå jo... og lad så være med at stille spørgsmål som: Hvad er jeres politik omkring fodlænker?, Hvor mange sygedage skal jeg have før jeg bliver fyret? og: Er det okay at have sin hamster med på arbejde? (Alt sammen spørgsmål jeg, uden pis, er blevet stillet til samtaler)

Ryst posen!

Damn jeg er smadret! Har holdt udviklingsdag med redaktionerne i min have i dag... En hel dag hvor vi har smidt brugte ideer ud af bladene, og sat nye og forhåbentlig bedre ind.

Jeg er smadret - men glad. Det er dejligt at tage alting op til overvejelse. Når hverdagen kører og konstante deadlines presser sig på, er det svært at finde overblikket til at udvikle... Det gælder både med de produkter jeg laver og i mit liv generelt.

Tror snart jeg vil holde en udviklingsdag hvor eneste agenda er mit liv... For damer - og ikke kun dameblade - skal vel fornyes med mellemrum ('Aight?)

Patværket

For snart tre år siden mødtes jeg med en bunke af de smukkeste, sejeste, sødeste og mest inspirerende kvindfolk jeg kender. Det var det stiftende møde af karrierenetværket Patværket.

Vi mødtes på Frontpage, bestilte et par flasker vin og formulerede klart vores vision:

• Patværket skulle IKKE være en kaffeklub, der bare snakkede om mænd
• Patværket skulle IKKE handle om hvordan børn og karriere gik hånd i hånd (Det var vi for unge til)
• Patværket SKULLE være et forum, hvor ustyrlige ambitioner kunne luftes - og hvor ALLE skulle hjælpe hinanden med råd, vejledning og konkrete kontakter.

Efter vinen var drukket endte vi på Rust og klokken tre tullede vi - høje på os selv, hinanden og en del drinks - hjem gennem sommernatten.

Patværkets damer (og et par af vores mænd fotograferet ved mit bryllup)


Siden da har vi....

Talt en masse om mænd

Drukket meget kaffe (og en enkelt drink)

Tilføjet to børn til klubben

... og rent faktisk hjulpet hinanden utrolig meget.

P.t. ses vi for sjældent - men jeg ved, at jeg har de skønne kvinder som en base, der både giver mig ros, ris og konkret hjælp når jeg har brug for det.

Aftenens tanke

En god mand gør det hele meget nemmere!

P.t. har jeg: Aftensol i fjæset, spumante i hånden, sovende baby og husbond der laver mad.

Elsker når verden kysser mig på kinden (og bruger lidt tunge)

Cool IT damer

Apropos kvindefag. Så er der noget lidt sørgeligt i, at når kvinder starter egen virksomhed er det ofte:
a. En butik...

b. Gerne med børnetøj...

c. Gerne af den dyre slags...

d. Og gerne online (eller på Østerbro)

Jeg kan godt lide den slags butikker (bare spørg mit kontoudtog) Men når vi snakker store kroner og seje koner, er der lidt mere power over, at være IT iværksætter. Jeg er ikke skyggen af det selv. Men jeg respekterer de få og rå IT damer til hudløshed. Et par af de sejeste blogger på Eeze. Tjek dem ud - og bliv inspireret til, at gå Bill Gates i bedene (og købe cool sko og andet gear - det skriver de nemlig også om.)

Kvindefag

Jeg er i et kvindefag!
Jeg arbejder med magasiner - og det er altså mest damer der tiltrækkes af den type job. De mandlige journalister vil hellere sidde på berlingeren og grave sig til en Cavling (og har kun hån til overs for os, der laver artikler om livet, kærligheden og skønne salater til en søndagsfrokost...)

Jeg gider ikke grave en Cavling frem - men engang imellem ville jeg ønske, at jeg lavede noget virkelig hardcore. Noget med maskiner, millioner og mænd i overalls. De fleste damer jeg kender laver medier, design eller mystisk konsulentarbejde. De er dygtige og modige - men alligevel ikke helt ligeså modige, som en pige fra min mødregruppe.

Hun er topsmuk, topfeminin og helt fremme i stiletterne... og så er hun ingeniør og sælger hydrauliksystemer til pumper! (!!!)Det synes jeg er så sejt! Sådan virkelig! Ikke nok med, at hun er en stjerne på sit felt. Hun er det ude blandt smede, mortorolie og hardcore mekaniknørder der lægger millionordrer.

Det er damer som hende, der gør, at der om 25 år sikkert ikke er nogle "kvindefag". Jeg kaster mig i støvet! (...og tager kedeldragt på på kontoret i morgen)

Et job eller en karriere?

Der er to slags mennesker her i verden. Dem der har et job - og dem der har en karriere - Chris Rock. Amerikansk komiker.

Ifølge hyleskægge Chris, kan du hurtigt finde ud af om du er den ene eller den anden slags. Dem der har jobs tænker på hvornår de har fri. Dem der har karriere tænker på, hvordan de kan bruge mere tid på deres arbejde.

Jeg har en karriere - og det har jeg haft siden jeg var 20. Før det havde jeg jobs. Jeg stod hver lørdag morgen og plejede tømmermænd i en bager. Jeg pakkede skrøbelige kopimaskine-reservedele på et lager (og smadrede så ofte en pakke, at jeg til slut blev fyret) Og jeg arbejdede på Bakken - og fik udbetalt min løn a'conto, så jeg ofte skyldte min arbejdsgiver flere penge end jeg tjente.

Da jeg blev 20 var jeg træt af, at have jobs. Jeg søgte en karriere. Jeg var som sådan ikke kvalificeret til den. Men med alt det bluff jeg kunne mønstre kom jeg til jobsamtale. Der skrottede jeg alt hvad jeg nogensinde havde lært om pli, diplomati og ydmyghed. Jeg sagde åbenlyst min kommende arbejdsgiver imod, kaldte hans verden for konform og kedelig og fik et lettere chok da jobbet (eller rettere karrieren) endte med, at blive min.

De første tre uger i virksomheden sad jeg med et nervøst blik og tænkte "lige om lidt opdager de, at jeg slet ikke kan noget" Men de opdagede det aldrig - eller også kunne jeg rent faktisk noget.

Siden da har jeg skruet ned for attituden, op for fagligheden og prøver hver dag at bevare det mod, der fik mig igang i første omgang. For det er måske det der i virkeligheden adskiller folk med jos og folk med karriere. Modet til, at binde an et livslangt kærlighedforhold til en karriere.

jeg skal i hvert fald ikke skilles lige med det samme...