
tirsdag den 26. maj 2009
Klar til kamp! Basta!

mandag den 25. maj 2009
Flyttedag
Efter en del år i skumle nordvest, rykker vi til september til fancy indre by. De fleste på arbejdet er top begejstrede. Jeg har aldrig hadet NV så meget. Om ikke andet er det autentisk. Men jeg er alligevel glad for at vi flytter.
De seneste måneder har været arbejdsmæssigt hårde. Finanskrisen har spist et par stillinger. Jeg har været tvunget til at fyre en pige i min afdeling - og resten af biksen har også strammet, en allerede tight, livrem ind. Det har kunnet mærkes på stemningen - den har været en tand trykket. Men nu vender det. For en flytning er en udrensning og en ny start... Jeg glæder mig! (På trods af det noia i at bo klods op af politigården)
torsdag den 21. maj 2009
Tre ting du ikke skal gøre til en jobsamtale

Dont's:
- Lad være med at spørge om løn til første samtale. Det får dig bare til at virke mere interesseret i pengene end i jobbet.
- Tal pænt om tidligere arbejdspladser. Selvom din chef er psykopat, din løn stinker og du har så meget overarbejde, at du bruger mere tid sammen med Bent fra regnskab end din kæreste - så hold din kæft med det! Hvis du sviner din nuværende chef overfor fremmede - vil din kommende chef nok konkludere at du vil gøre det samme mod ham.
- Ingen løgne. Næsten alle jobs kommer med tre måneders prøvetid - så det bliver nok opdaget hvis du ikke kan tale helt ligeså meget Hindi, som du har påstået.
Do's
- Vær kritisk. Vi vil allesammen gerne score ham der ikke vil ha' os - og det gælder også for arbejdsgivere. Første samtale handler også, om at du skal lure, om du overhovedet vil have jobbet...
- Vær konkret med hvad du kan. Hvis du f.eks. kan optimere budgetter, så kom med specifikke tal fra en tidligere stilling.
- Tal roligt (de fleste af os har et forvirret, hektisk, sludremonster indeni - hold det indenbords)
...nå jo... og lad så være med at stille spørgsmål som: Hvad er jeres politik omkring fodlænker?, Hvor mange sygedage skal jeg have før jeg bliver fyret? og: Er det okay at have sin hamster med på arbejde? (Alt sammen spørgsmål jeg, uden pis, er blevet stillet til samtaler)
onsdag den 20. maj 2009
Ryst posen!
tirsdag den 19. maj 2009
Patværket
- Patværket skulle IKKE være en kaffeklub, der bare snakkede om mænd
- Patværket skulle IKKE handle om hvordan børn og karriere gik hånd i hånd (Det var vi for unge til)
- Patværket SKULLE være et forum, hvor ustyrlige ambitioner kunne luftes - og hvor ALLE skulle hjælpe hinanden med råd, vejledning og konkrete kontakter.
Efter vinen var drukket endte vi på Rust og klokken tre tullede vi - høje på os selv, hinanden og en del drinks - hjem gennem sommernatten.
Siden da har vi....
Talt en masse om mænd
Drukket meget kaffe (og en enkelt drink)
Tilføjet to børn til klubben
... og rent faktisk hjulpet hinanden utrolig meget.
P.t. ses vi for sjældent - men jeg ved, at jeg har de skønne kvinder som en base, der både giver mig ros, ris og konkret hjælp når jeg har brug for det.
mandag den 18. maj 2009
Aftenens tanke
P.t. har jeg: Aftensol i fjæset, spumante i hånden, sovende baby og husbond der laver mad.
Elsker når verden kysser mig på kinden (og bruger lidt tunge)
Cool IT damer

a. En butik...
søndag den 17. maj 2009
Kvindefag
Jeg er i et kvindefag!Jeg arbejder med magasiner - og det er altså mest damer der tiltrækkes af den type job. De mandlige journalister vil hellere sidde på berlingeren og grave sig til en Cavling (og har kun hån til overs for os, der laver artikler om livet, kærligheden og skønne salater til en søndagsfrokost...)
fredag den 15. maj 2009
Et job eller en karriere?
Der er to slags mennesker her i verden. Dem der har et job - og dem der har en karriere - Chris Rock. Amerikansk komiker.Ifølge hyleskægge Chris, kan du hurtigt finde ud af om du er den ene eller den anden slags. Dem der har jobs tænker på hvornår de har fri. Dem der har karriere tænker på, hvordan de kan bruge mere tid på deres arbejde.
Jeg har en karriere - og det har jeg haft siden jeg var 20. Før det havde jeg jobs. Jeg stod hver lørdag morgen og plejede tømmermænd i en bager. Jeg pakkede skrøbelige kopimaskine-reservedele på et lager (og smadrede så ofte en pakke, at jeg til slut blev fyret) Og jeg arbejdede på Bakken - og fik udbetalt min løn a'conto, så jeg ofte skyldte min arbejdsgiver flere penge end jeg tjente.
Da jeg blev 20 var jeg træt af, at have jobs. Jeg søgte en karriere. Jeg var som sådan ikke kvalificeret til den. Men med alt det bluff jeg kunne mønstre kom jeg til jobsamtale. Der skrottede jeg alt hvad jeg nogensinde havde lært om pli, diplomati og ydmyghed. Jeg sagde åbenlyst min kommende arbejdsgiver imod, kaldte hans verden for konform og kedelig og fik et lettere chok da jobbet (eller rettere karrieren) endte med, at blive min.
De første tre uger i virksomheden sad jeg med et nervøst blik og tænkte "lige om lidt opdager de, at jeg slet ikke kan noget" Men de opdagede det aldrig - eller også kunne jeg rent faktisk noget.
Siden da har jeg skruet ned for attituden, op for fagligheden og prøver hver dag at bevare det mod, der fik mig igang i første omgang. For det er måske det der i virkeligheden adskiller folk med jos og folk med karriere. Modet til, at binde an et livslangt kærlighedforhold til en karriere.
jeg skal i hvert fald ikke skilles lige med det samme...