mandag den 27. juli 2009

Mødre er seje! (min mor er i hvert fald)


På en dag som i dag er jeg glad for min mor. (Der er også dage hvor jeg synes det ville være sejt hvis hun flyttede til Botswana - men i dag er jeg glad for hende.)

Grunden?

På berlingske.dk kører der en heftig debat om mænd, kvinder, ligestilling, tøffelhelte og glitterfisser. Det er mægtig interessant - og på en måde rart at der bliver diskuteret køn og kønspolitik. Men det er også sørgeligt. Sørgeligt fordi vi stadig har travlt med at proppe damer og mænd og børn i kasser med labels som "rigtige" mænd, "rigtige" familier og "rigtige" kvinder. Det undrer mig, at vi så mange år efter BHernes afbrænding stadig ikke giver plads til bare at være - uden kasser og labels.
Midt i al virakken går det op for mig at min mor (og min far) aldrig har opdraget mig eller mine søstre til at være "rigtige". Vi har aldrig fået påduttet at der er noget vi er bedre eller værre til, fordi vi er piger. Vi er bare opdraget til at være mennesker - og det er jeg taknemmelig for.

... og så bliver min mor også ekstra sej, af at hun med kort varsel har meldt sig frivilligt til at hente junior (så mor både kan være en "rigtig" karrieresæk der passer sit job - og en "rigtig" mor der ikke lader sin unge sidde i Vuggeren til klokken 17.00)

0 kommentarer:

Send en kommentar